tirsdag den 15. august 2017

Plotmodel til folkeskolen

Denne plotmodel kan bruges i folkeskolen (mellemtrin og udskoling) til at analysere og skrive bøger, film, teaterstykker - og til inspiration til noveller. Plotmodellen bygger på min mere avancerede plotmodel, men er forenklet, så den er egnet til brug fx i folkeskolen samt til nye skribenter. 

Modellen er egentlig udformet til bøger og film, men kan godt bruges som inspiration til novelleskrivning (og -læsning), selvom det sommetider er lidt svært at overføre den direkte til arbejdet med noveller. Fx starter noveller ofte direkte i enten point of atack eller 1. vendepunkt, men modellen kan stadig være en rigtig stor hjælp i forhold til at tale om, hvornår klimaks sker, at der skal være konflikt osv. 

Uddybning af modellen

Start
Præsentation af din hovedperson, hans/hendes normale verden/hverdag osv.

Point of attack
SÅ sker der noget! Noget udefrakommende skyder handlingen i gang, fx en telefonopringning, et brev eller synet af en ny, lækker dreng på skolen. 

1. vendepunkt
Helten træffer et valg! 
Hovedpersonen indtræder i "den nye verden" - fx går han gennem porten til en ny verden, starter på en ny skole eller lignende. Det kan også være her, de elskende møder hinanden første gang (lovestories), eller her hovedpersonen træffer et aktivt valg fx om at tage på en mission.

Midtpunktet
I midtpunktet sker der ofte en "kamp" på liv og død. Det kan både være en rigtig kamp med action, men det kan også være en følelses-mæssig kamp i hovedpersonen, der betyder en symbolsk genfødsel. I kærlighedsromaner ofte symboliseret ved at de to hovedpersoner får hinanden - kys eller lignende. 

2. vendepunkt - Noget går helt galt!
Det klogeste jeg nogensinde har hørt om 2. vendepunkt, var Ida Maria Rydén, der på et kursus sagde, at her skete ofte "det modsatte" af i 1. vendepunkt. Så hvis man indtræder i en ny verden i 1. vendepunkt, forlader man den i 2. vendepunkt. 
Dette kan også komme til udslag i en kærlighedshistorie, hvor de to hovedpersoner, der fik hinanden i midtpunktet, nu mister hinanden igen. 

2. vendepunkt efterfølges ofte af et All is lost-moment (ordet er hentet fra Blake Snyders bog "Save The Cat"), hvor hovedpersonen fortryder og har mistet alt - måske er han uvenner med alle og missionen ser ud til at være fuldstændig fejlet. 

Klimaks - Den endelige kamp!
Nu er det tid til, at alle konflikterne og alt det der er "lost" skal løses! Du kan simpelthen lave en liste over alle de ting, der er gået galt, og så løse dem fra en ende af. 
Foto: Kirsten Frandsen
Det mest virkningsfulde/spændende for læseren/seeren er, hvis du løser den mindst vigtige konflikt først og den mest vigtige sidst. Og det er vel at mærke hovedpersonen og læseren/seerens følelser, der afgør, hvad der er mest vigtigt. I en action-film, vil det følelsesmæssigt ofte være vigtigere, at en far får reddet sin datter, end at han får reddet hele byen. Derfor redder han byen først, men hans datters liv når han først at redde i sidste øjeblik. 

Slutning

Til sidst kan der komme en form for slutning eller udtoning, hvor man får forståelsen af, hvad det er hovedpersonen har lært og fået med sig. 

Min anden plotmodel
For yderligere inspiration, kan du også læse mit indlæg om Plotmodellen, som mange lærere allerede bruger i undervisningen.

Har din klasse brug for mere inspiration? Book et forfatterbesøg!
Camilla Wandahl kommer gerne ud på skoler og biblioteker og fortæller om sine bøger, sin skriveproces - og hvordan hun bruger plotmodeller i sin egen skrivning. Kontakt camilla.wandahl @ gmail.com eller læs mere om forfatterbesøg på Camillas hjemmeside

tirsdag den 1. august 2017

Forræderiske Hjerter - og hvordan man skriver en bog sammen på 3 uger!

Omslag: Alette Bertelsen
Forræderiske Hjerter er en helt ny roman til unge, som jeg har skrevet sammen med forfatteren Sandra Schwartz. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi skrev første udkast til romanen på 3 uger, og hvad den handler om.

Sandra og jeg har kendt hinanden i snart 8 år, og vi havde af flere omgange talt om at skrive en bog sammen - vi havde bare ikke fundet det rigtige emne. Men så en dag besluttede vi os for at skrive en genre, vi selv læser rigtig meget og har skrevet meget i allerede - nemlig realistisk ungdomsroman. Og så gik det pludselig hurtigt!

Det skulle handle om en pige, der skulle i sommerhus. Der skulle være nogle familieproblemer og noget med kærlighed. Og det var faktisk dér, vi startede.

Sandra skrev de første 600 ord og sendte til mig, og jeg blev så fanget af tonen i bogen, at jeg fluks sendte 600 ord tilbage, og sådan fortsatte vi faktisk i en brændende, nærmest hektisk, skriveflow, der varede i 3 uger. Så var bogen færdig. Og det var en helt anden bog, end vi begge havde forestillet os!

Fx havde vi forestillet os, at der skulle være noget med en død far og et mindeagtigt lysthus. Og der skulle i hvert fald IKKE være andet end venskab, mellem hovedpersonen og hendes bedste ven. Men altså ... sommetider drysser skriveprocessen altså lidt sommerstøv i maskineriet, og handlingen tager sin egen vej - og den lod vi os føre med af.

Så man kan altså sige, at vi fulgte det naturlige skriveflow og de spor, som den anden lagde ud. Derfor var det også rigtig sjovt at læse de 600 ord man fik tilbage hver gang - især da der VIRKELIG begyndte at komme romantik på banen. Uh, da Sandra første gang lagde op til en virkelig romantisk scene stod jeg midt i madlavningen, og så lod jeg altså kødsovsen simre lidt længere og turboskrev den romantiske scene, som jeg så for mig. For altså ... det var simpelthen for hedt og svært at vente med at skrive den:-)

Så altså 1. version af bogen blev færdig på 3 uger, hvilket jo kan lyde som ret kort tid, og det er det også i forhold til mine andre ungdomsromaner, der gerne har taget 2-3 måneder at skrive første version af. Men så skal man jo også tænke på, at vi var to om at skrive. Hver gang man havde skrevet sig træt, sendte man jo bare sine ord til den anden - og så var det ligesom om, der kom ny skriveenergi tilbage.

Og derefter var der selvfølgelig også en del redigering, hvor forlaget foreslog os at ændre forskellige ting i manus. Det tog også noget tid. Men alt i alt har det været en fest at skrive bogen om Filippa, som jeg håber, at I vil tage godt i mod!

Men hvad handler den så om? 

Historien handler om Filippa på 17 år, der tager i sommerhus med sin mor, fordi moren endnu engang er blevet droppet af sin taber-kæreste. Hendes bedste ven, Lasse, tager med som moralsk opbakning, og så er det meningen af lækre rockstar-Marcus, som Filippa hemmeligt har kysset med og veninden Alma skal komme lidt senere.
Men alt går ikke helt som planlagt i sommerhuset, for sommeren er hed og følelserne sidder uden på kroppen. Og kærlighed gør som bekendt blind ... og dum. Og da Filippa endelig får styr på sit hjerte, er det måske for sent?

Det er en rigtig sommerferie-roman for de ældste tweens og unge fra ca. 12-16 år.

Det smukke omslag er lavet af Alette Bertelsen, og bogen udkommer på forlaget Høst & Søn efteråret 2017.


lørdag den 1. juli 2017

Guide til god respons i skrivegruppen

Guide til god respons
- for forfattere, skrivegrupper, lærere, elever og andre, der skal give/modtage respons på tekster

Camilla Wandahl på forfatterbesøg i 2010
Rigtig mange forfattere har skrivegrupper, for det er en rigtig god måde at finde nogen, der gider at læse ens tekst – og kommentere den.
Der findes mange slags skrivegrupper – nogen mødes og laver skrivegrupper, andre mødes for at skrive og atter andre giver respons. Dette papir handler om, hvordan man kan give en god respons.

Husk altid din sandwich!
Når du skal fortælle en anden person, hvad du synes om hans/hendes tekst, er det vigtigt, at du ”bygger en sandwich”:
Det betyder, at du starter med noget positivt, så fortæller du, hvad du evt. synes kunne være anderledes og til sidst fortæller du igen noget positivt.
Det gør du også selvom den anden person beder dig ”være hård og kritisk”. For man kan bedst lytte, hvis man får noget positivt at vide først!

Fx:
”Jeg synes din novelle har et rigtig spændende emne, internetmobning. Det beskriver du rigtig godt på side to, hvor man ser Signes reaktioner på alt det der står om hende på Instagram. Men på side et blev jeg lidt forvirret, fordi jeg var i tvivl om, hvor gammel Signe var, Her (peg) virker hun som om hun er 11 år fordi … og her (peg) virker hun som om hun er 14 år, fordi ….
Men ellers synes jeg at den var virkelig god, jeg kunne især godt lide sproget, det var meget ungdommeligt.”

Aftal hvilken respons I vil give
Man kan give respons på mange måder. Man kan skimme teksten og sige sin overordnede mening, man kan diskutere plottet og personerne, eller man kan gå helt ned i detaljen. Aftal på forhånd, hvad I gerne vil gøre.

Typer af respons efter tekstlæsning

1. At tale om idéen
Her taler I mest om idéen. Hvordan fungerer personerne og plottet? Er fortællertonen realistisk?
Denne type respons kan også gives på helt ufærdige tekstbidder.

2. At tale om teksten
Her går I ned i teksten og taler om enkelte sætninger, sprog og replikker. Men I retter ikke stavefejl, og I kommer ikke med helt nye forslag til plottet.

3. Korrektur
Her er teksten næsten færdig, så I retter primært fejl og korrektur og ting, der lyder mærkeligt.

Et par gode råd til respons:

- Se på den du giver respons til! Nogle mennesker bliver kede af det, når de får kritik. Så behøver du måske ikke sige alt det kritiske, du kan finde på. Det er også ok at udvælge det vigtigste!

- LYT når det er dig selv, der får respons. Du er heldig, at nogen gider at læse din tekst og give responsJ Så lad være med at bruge al tiden på selv at snakke og forklare hvorfor du skrev sådan og sådan. Bare LYT indtil den anden er færdig med at tale!

- Kom med præcise eksempler fra teksten. Hvis der er noget, du synes kunne være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står. Du kan fx sige: ”I fjerde linje forstod jeg ikke, hvorfor manden sagde, han ikke kunne lide katte, når han lige har aet en kat.”

- Start med noget positivt! Det kan ikke siges nok gange. Og der er altid noget positivt at sige! 


torsdag den 15. juni 2017

Domestic noir - når du fantaserer om at slå dine nærmeste ihjel (i bøger, selvfølgelig!)

Genren domestic noir er blevet mere populær de sidste par år. I dette indlæg fortæller forfatter Kit A. Rasmussen om genren og kommer med 3 gode råd til dig, der selv gerne vil skrive domestic noir.

Forfatter Kit A. Rasmussen giver råd til dig,
der gerne vil skrive en domestic noir-roman.
Foto: C. Reinholtz
Gæsteindlæg af Kit A. Rasmussen 

Hjemme er det sted, vi som oftest føler os allermest sikre. Det er der, vi slapper af og er os selv. Men hvad nu hvis det viser sig at være et farligt sted? Et sted, hvor vi ikke helt kan stole på, hvad der foregår, og at vi er i sikkerhed? Hvad nu, hvis vores nærmeste viser sig at have store hemmeligheder og rummer sider, vi ikke har set før? Hvis det viser sig, at de slet ikke vil os det godt?

Dramaet kommer ind i hjemmet
Ofte foregår krimier langt væk fra vores egen hverdag, så vi kan glemme vores egen verden til fordel for aktion og spænding - ofte i USA eller England. Nogle foregår selvfølgelig i Danmark, og måske endda på gaden nede foran vores vindue, men inde i lejligheden er vi sikre. Med bogen i hænderne og kæresten i køkkenet.

Genren domestic noir er vokset frem de senere år, og den bringer dramaet helt ind i din egen stue. Her er det ikke politi, detektiver og journalister, der spiller hovedrollen, og forbrydelserne foregår ikke ude på gaden, men derimod indenfor hjemmets fire vægge.

Pludselig er kæresten i køkkenet ikke i gang med at snitte grøntsager, men derimod med at hvæsse kniven, der senere vil blive fundet stikkende ud af din mave.

Romaner som fx “Kvinden i toget” af Paula Hawkins og “Kvinden, der forsvandt” af Gillian Flynn har sat fokus på den ondskab, der kan ligge i de helt nære relationer, og har ligget på bestsellerlister verden over.

Kendetegnene for en domestic noir er
-    hovedpersonen er ofte en kvinde
-    det primære drama udspiller sig indenfor hjemmets fire vægge
-    der er et parforhold (nuværende eller tidligere) som omdrejningspunkt
-    en underliggende hemmelighed, som kan ændre alt for hovedpersonen
-    et twist, der vender alting på hovedet
-    læseren ved hverken hvad eller hvem, han kan stole på

Men selvfølgelig kan man lege med ‘reglerne’ ligesom indenfor alle andre genrer.

Tre hovedpunkter når du skriver domestic noir
Hvis du kunne tænke dig at skrive en domestic noir, så start med at tage krimi-brillerne på: Der skal være et mysterium. En hemmelighed, der skal findes, en forbrydelse, der skal opklares.

Måske får din hovedperson en idé om, at hun bliver forfulgt af sin ekskæreste? Eller at hendes mand har en affære? Måske er hendes kat blevet dræbt, eller også er hun helt sikker på, nogen flytter rundt på møblerne, mens hun sover?

1. Din hovedperson
Hovedpersonen i en domestic noir har som regel ingen særlige forudsætninger for at opklare forbrydelser. Hun er en helt almindelig kvinde med en helt almindelig hverdag. Din skurk er heller ikke en kriminel mastermind med Ferrarier og jetfly til sin rådighed. Men selvfølgelig skal der være noget, der gør dem interessante.

Måske lider din hovedperson af en sygdom, der gør, at hun tit glemmer ting? At hun ikke helt kan stole på sin hukommelse? Måske er hendes kæreste slagter og har dermed tilsyneladende god grund til at have mange, skarpe knive i køkkenet?

2. Stemningen
Det, der for alvor får domestic noir-genren til at fungere, er den uhyggelige, paranoide stemning. Følelsen af, at vi ikke rigtig ved, hvad der foregår, eller hvad der reelt er galt.

Når du skriver, kan du med fordel lade personerne være tvetydige i deres replikker, sådan at de kan forstås på flere måder. Så ved læseren aldrig rigtig, hvor han har de forskellige og kan på skift mistænke dem.

Arbejd med at skabe en krybende fornemmelse af, at vi ikke kan stole på nogen, og lad måske endda læseren komme i tvivl om hvorvidt det hele faktisk bare er noget, hovedpersonen bilder sig ind.

Måske hinter din hovedpersons veninde fnisende, at der snart sker noget spændende: “Du dør, når du hører det”, og din hovedperson, der i forvejen mistænker veninden for at ville tage livet af hende, så hun kan få fingrene i kæresten, føler sig truet.

3. Hints og et twist
Omslag: Sune Ehlers
Som i enhver anden krimi, er det fint at drysse små hints ud over historien, men læg endelig også vildspor ud, så hver gang læseren tror, han har gennemskuet plottet, viser noget nyt sig og peger i en anden retning.

Og til sidst, når alting er ved at blive åbenlyst for læseren, og han tænker “ah, det er sådan det hænger sammen”, indfører du et twist, der vender det hele på hovedet.

Måske havde manden faktisk ikke en affære med sin sekretær og planlagde heller ikke at slå sin kone ihjel. Derimod var steddatteren rasende over konkurrenten til sin fars opmærksomhed, og prøvede derfor at skræmme sin nye stedmor til at flytte.


Kit A. Rasmussen har skrevet bogen Til døden os skiller - en domestic noir YA-roman.